Kodiaction vandt tæt strid om Malmö Stads Pris

Roy Arne Kvisla-trænede Kodiaction holdt akkurat Niels Petersens Sign O’The Times bag sig i Derbyseriens 1730-meter opgør Malmö Stads Pris. En sejr der var 200.000 svenske kronor værd for Stall Poulard HB.



Kodiaction blev redet til sejr af Per-Anders Gråberg, som senest måtte stå over ridtet på Kodiac-sønnen i Voterlöpning, idet rytteren kom til skade tidligere på dagen.

I Voter sluttede Kodiaction efter en skæv start som femte bag Be Curious (U S Navy Flag) og Sir Diamond (Appel Au Maitre), men denne gang var han bedre med fra start og også bedst på stregen.

Sign O’The Times, som blot startede for fjerde gang, var stor i nederlaget under Carlos Lopez, og siden gik danskopdrættede Mumbo Jumbo (Moohaajim) også storartet på tredjepladsen for Jacob Johansen.

De sidste præmier i Malmö Stads Pris tilfaldt Niels Petersens anden deltager, Supernova Bling (Starspangledbanner) og Bent Olsen-trænede Next Target (Harry Angel).


Kodiaction vinder Malmö Stads Pris foran Sign O’The Times. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Seneste artikler

Scroll to Top